Rundt om Bordet

Almindelige forretningsbetingelser

ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

Disse Almindelige Forretningsbetingelser gælder for alle adgangssøgende gæster på Rundt om Bordet Aalborg.

De Almindelige Forretningsbetingelser kan være fraveget i en konkret aftale med Rundt om Bordet Aalborg. Det forhold at der i aftalen er sket fravigelse af dele af bestemmelserne i de Almindelige Forretningsbetingelser, har ikke betydning for de øvrige bestemmelser i de Almindelige Forretningsbetingelser, som således forbliver i kraft.

1. ADGANGSKRAV

1.1 Aldersgrænse

Den gældende aldersgrænse for Rundt om Bordet Aalborg kan ses på Rundt om Bordet Aalborg website. Alle adgangssøgende gæster skal opfylde aldersgrænsen for at kunne få adgang. Rundt om Bordet Aalborg personale og vagtpersonale kan forlange at få forevist ID. Rundt om Bordet Aalborg forbeholder sig at afvise adgangssøgende gæster, hvis Rundt om Bordet Aalborg vurderer, at det fremviste ID ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de adgangssøgende gæster opfylder adgangskravene.

1.2 Dresscode

Rundt om Bordet Aalborg fastsætter en dresscode som adgangssøgende gæster skal overholde. Den gældende dresscode for Rundt om Bordet Aalborg kan ses på Rundt om Bordet Aalborg website. Rundt om Bordet Aalborg forbeholder sig at afvise adgangssøgende gæster, som ikke lever op til den gældende dresscode.

1.3 Minimum antal gæster

Der er som udgangspunkt ikke et minimum for adgangssøgende gæster. Dog kan der være krav til et minimum antal, hvis man ønsker privat lokale.

1.4 Adgang

Ved indgangen til Rundt om Bordet Aalborg kan der være adgangskontrol og kødannelse. Dette gælder også, selv om de adgangssøgende gæster har en forudgående aftale om adgang til Rundt om Bordet Aalborg. Rundt om Bordet Aalborg påtager sig intet ansvar for forsinkelser som følge af kødannelse ved adgangen til Rundt om Bordet Aalborg, idet Rundt om Bordet Aalborg ikke kan tilsidesætte gældende regler for adgangskontrol.

1.5 Anvisninger fra Rundt om Bordet Aalborg

Alle gæster er forpligtet til at følge anvisningerne fra personale og vagtpersonale på Rundt om Bordet Aalborg. Rundt om Bordet Aalborg er berettiget til at bortvise personer, som ikke overholder personalets anvisninger.

2. BEKRÆFTELSE OG AFBESTILLING

2.1 Generelle betingelser for bekræftelse og afbestilling

Hvis du har indgået en aftale med Rundt om Bordet Aalborg om adgang til Rundt om Bordet Aalborg, booking af bord, afholdelse af events, eller andre arrangementer, vil du modtage vores ordrebekræftelse pr. mail eller andet digitalt medie.

Når du har modtaget vores ordrebekræftelse, er aftalen endelig og bindende. Du har dog mulighed for at foretage ændringer efter de regler, der fremgår af disse generelle betingelser.

2.2. Skriftlig bekræftelse

Aftalen er først endelig, når vi har sendt dig en skriftlig ordrebekræftelse.

Den skriftlige ordrebekræftelse vil indeholde oplysninger om de vilkår, der gælder for den aftale du har indgået med Rundt om Bordet Aalborg. Det kan afhængig af aftaletypen være følgende oplysninger:

- de aftalte ydelser, som f.eks. bordreservation, - dato og tidsramme for arrangementet, - den aftalte samlede pris, - specifikation af drikkevarer, - reservationsgebyrets størrelse og depositum, - øvrige særlige vilkår.

2.3 Afbestilling

Såfremt aftalen er bekræftet med 12 deltagere eller mere, skal afbestilling ske skriftligt, og således at afbestillingen er kommet frem til Rundt om Bordet Aalborg senest 4 uger inden datoen for afviklingen.

Såfremt aftalen er bekræftet med under 12 deltagere, skal afbestilling ske skriftligt, og således at afbestillingen er kommet frem til Rundt om Bordet Aalborg senest 2 uger inden datoen for afviklingen.

2.4 Betaling af godtgørelse ved afbestilling

Såfremt du giver meddelelse til Rundt om Bordet Aalborg om afbestilling eller om reduktion på mere end 10 % tidligere end 6 dage før afviklingen, er Rundt om Bordet Aalborg berettiget til betaling af en godtgørelse, der svarer til 50 % af prisen for de afbestilte ydelser.

Såfremt du giver meddelelse til Rundt om Bordet Aalborg om afbestilling eller om reduktion på mere end 10 % senere end 6 dage før afviklingen, er Rundt om Bordet Aalborg berettiget til betaling af en godtgørelse, der svarer til 75 % af prisen for de afbestilte ydelser.

2.5 Betaling for afholdte omkostninger

Såfremt du giver meddelelse til Rundt om Bordet Aalborg om afbestilling, er du udover den i pkt. 2.4 fastsatte godtgørelse forpligtet til at betale Rundt om Bordet Aalborg afholdte omkostninger for ydelser, der ikke kan afbestilles, eksempelvis musik, optrædende kunstnere, særligt indkøbte varer, lejet materiel og lignende. Rundt om Bordet Aalborg er på forlangende forpligtet til at fremvise dokumentation for de afholdte omkostninger.

2.6 Manglende fremmøde

Ved manglende fremmøde på datoen for afviklingen, har Rundt om Bordet Aalborg krav på betaling af den fulde aftalte pris, herunder afholdte omkostninger i henhold til pkt. 2.5.

3. ÆNDRINGER

3.1 Ændringer

Ændringer i forhold til den fremsendte ordrebekræftelse skal ske skriftligt i henhold til de tidsfrister, der er fastsat i nærværende betingelser. Ændringer er kun gyldigt vedtaget, såfremt de er tiltrådt skriftligt af begge parter.

4. RESERVATIONSGEBYR OG DEPOSITUM

4.1 Reservationsgebyr

Såfremt du skal betale et reservationsgebyr, vil dette fremgå af ordrebekræftelsen, hvori der også vil være fastsat en frist for betaling.

Betales reservationsgebyret ikke rettidigt, er Rundt om Bordet Aalborg berettiget til at annullere aftalen, uden at du kan gøre krav gældende mod Rundt om Bordet Aalborg.

Gebyret vil blive fratrukket ved den endelige afregning, men refunderes ikke ved eventuel afbestilling, uanset på hvilket tidspunkt afbestillingen foretages.

4.2 Depositum

Såfremt du skal betale et depositum, vil dette fremgå af ordrebekræftelsen.

Betales depositum ikke rettidigt, er Rundt om Bordet Aalborg berettiget til at annullere aftalen, uden at du kan gøre krav gældende mod Rundt om Bordet Aalborg.

Depositum vil blive fratrukket ved den endelige afregning.

Ved rettidig afbestilling tilbagebetales depositum.

Ved for sen afbestilling er Rundt om Bordet Aalborg berettiget til at anvende depositum til betalinger i henhold til pkt. 2.4, 2.5 og 2.6, uden at Rundt om Bordet Aalborg derved giver afkald på betalinger i henhold til den indgåede aftale og disse generelle betingelser.

5. AFLYSNING ELLER OMPLACERING

5.1 Aflysning

Rundt om Bordet Aalborg er berettiget til at aflyse, såfremt dette sker senest 4 uger før afviklingen, uden at du kan gøre krav gældende i anledning heraf.

Aflyser Rundt om Bordet Aalborg senere end 4 uger for afviklingen, og kan der ikke tilbydes omplacering i henhold til pkt. 5.2, er Rundt om Bordet Aalborg forpligtet til at godtgøre dig for meromkostningerne ved afviklingen andet steds. Godtgørelsen kan dog ikke overstige Rundt om Bordet Aalborg avance ved det aflyste arrangement.

5.2 Omplacering

Såfremt Rundt om Bordet Aalborg aflyser, er Rundt om Bordet Aalborg berettiget til at tilbyde, at arrangementet afvikles på et andet venue end Rundt om Bordet Aalborg, mod at Rundt om Bordet Aalborg reducerer den aftalte pris med 10 %.

Såfremt du afslår Rundt om Bordet Aalborg tilbud om omplacering, bortfalder aftalen. Der kan i så fald ikke kræves godtgørelse i henhold til bestemmelserne i pkt. 5.1.

6. REKLAMATION

6.1 Skriftlig reklamation

Såfremt du ønsker at reklamere over afviklingen skal du afgive en skriftlig reklamation til Rundt om Bordet Aalborg.

6.2. Reklamationsfrist

Reklamationen skal for at være rettidig være modtaget hos Rundt om Bordet Aalborg senest 1 uge efter afviklingen.

6.3 Reklamationens indhold

Reklamationen skal være specifik med angivelse af de konkrete forhold vedrørende afviklingen, som du ikke mener har været i overensstemmelse med den indgåede aftale.

7. ANSVARSBEGRÆNSNING

7.1 Rundt om Bordet Aalborg ansvar

Rundt om Bordet Aalborg er alene ansvarlig, såfremt det kan påvises, at Rundt om Bordet Aalborg har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Rundt om Bordet Aalborg erstatningsansvar er begrænset til Rundt om Bordet Aalborg avance ved det aflyste arrangement, jf. også pkt. 5.1.

7.2 Force majeure

Omstændigheder, som Rundt om Bordet Aalborg ikke er i stand til at have indflydelse på, det være sig tredjemands arbejdskonflikt/strejke, brand, naturkatastrofer, krig eller krigslignende tilstand, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør eller uroligheder i større omfang, importforbud eller underleverancer, der skyldes nogle af de anførte forhold og som ikke kun på særdeles byrdefulde vilkår kan erstattes, medfører ansvarsfrihed for Rundt om Bordet Aalborg, såfremt ovennævnte forhindrer arrangementsafvikling eller gør arrangementsafviklingen urimelig byrdefuld.

7.3 Aflysning af andre årsager

Såfremt Rundt om Bordet Aalborg ikke er i stand til at afvikle arrangementet, bordbookningen, mv., som følge af sundhedsmæssige forhold, herunder pandemi, epidemi eller lignende sygdomsudbrud, offentligretlige begrænsninger eller påbud om nedlukning, restriktioner som gør at arrangementet ikke kan gennemføres, karantæner, eller lignede forhold, er Rundt om Bordet Aalborg berettiget til uden varsel at aflyse arrangementet, mv., uden at der kan gøres ansvar af nogen art gældende mod Rundt om Bordet Aalborg, herunder krav om erstatning eller afslag.

8. TVISTLØSNING

8.1 Lovvalg

Den indgåede aftale, hvori disse generelle vilkår indgår som en integreret del, er underlagt dansk ret.

8.2 Værneting

Enhver tvist vedrørende aftalen skal løses ved de almindelige domstole med Københavns Byret som værneting.